Folkene bag AVC – Har du mødt Jesper?
Vi sætter ansigt på AVC
Folkene bag AVC er med til at gøre virksomheden til en af landets førende leverandører indenfor professionelle AV-løsninger i høj kvalitet. Jesper S. Johansen er en af dem.
Jesper er ansat ved AVC som Project Manager. Han har været hos AVC i lidt over 1 år, og i AV-branchen siden 1999.
Hvad er din baggrund?
Jeg er uddannet indenfor musikbranchen, hvor jeg i mange år solgte instrumenter og PA-højttalersystemer.
Hvorfor blev det AV-branchen?
Mange af de projekter, hvortil vi solgte højttalersystemer, endte jeg også med at være på som tekniker. Et projekt kunne typisk tage et års tid, og når det var færdigt, kom jeg med på et nyt. Det gjorde jeg i en årrække. Det blev jeg lidt træt af til sidst, da det var ensformigt. Jeg fik en mulighed for at komme ud til Blackbox, hvor jeg var i 12 år. Der var jeg ansat som sælger, men jeg endte alligevel ud med at komme rundt i det meste af processen i forbindelse med en AV-løsning. Igennem min karriere har jeg beskæftiget mig med alle niveauer ifm. en løsning – lige fra salg, til projektledelse, montering, service og support.
Er der et område indenfor AV, som du ved mere om end andet?
Jeg har arbejdet med lyd i mange år. Til at starte med var det mest scenelyd grundet, at jeg også har været musiker i mange år, men det har bestemt udviklet sig. Nu er mit felt mere bredt, jeg arbejder eksempelvis meget med AV over IP, som er et super spændende område.
Hvorfor endte du hos AVC?
Jeg var endt et sted, hvor jeg manglede udfordringer i dagligdagen. De projekter, der endte på mit skrivebord var lidt trivielle. En dag var jeg så heldig, at jeg på et Samsung-kursus løb ind i Christian Dannevang (AVCs Business Development Director), hvor vi faldt i snak, og før jeg vidste det af det, havde jeg min første arbejdsdag hos AVC.
Hvordan vil du beskrive AVC som arbejdsplads?
Udfordrende og spændende. Jeg er glad for de opgaver vi får, de udfordrer ofte min kreativitet, hvilket jeg godt kan lide. Jeg også glad for miljøet og ikke mindst kollegaerne. Der er et godt sammenhold og en ihærdighed, jeg sætter meget pris på, specielt i en travl hverdag.
Hvad driver dig?
Udfordrende opgaver der kræver, at man lige skal tænke sig om en ekstra gang. Det at få en svær opgave der kræver, at man skal tænke ud af boksen og være kreativ for så at ende ud med en tilfreds kunde og en løsning, der virker som den skal – det er enormt givende.
Hvordan vil du beskrive dig selv som person/Project Manager?
Som person vil jeg beskrive mig selv som glad og udadvendt. Som Project Manager ser jeg mig selv som både kreativ og organiseret, men absolut også ihærdig. Løsningerne skal virke fuldt ud efter hensigten, før jeg er færdig med dem.
HOS AVC ER DIN LØSNING I SIKRE HÆNDER
Mangler du rådgivning? Så kontakt os og få en uforpligtende snak.
Erfaring
AVC er et af landets første AV-firmaer. Vi er landsdækkende, og med mere end 50 års erfaring og 60 engagerede medarbejdere tilbyder vi Danmarks bedste og mest erfarne service- og installationsteam. Mød hele teamet, der gør os til en af landets førende AV-leverandører.
Værdier
Med værdier som begejstring, ansvarsbevidsthed, innovation, kommunikation, vedholdenhed samt omhu og dyb respekt for vores kunder har vi skabt et renommé som værende en stærk og troværdig samarbejdspartner. Vi gør det vi er bedst til – og har gjort det længe!
Kompetencer
AVC har fokus på udvikling og videreuddannelse. Vi har derfor også nogle af landets bedste programmører, montører og projektledere, der i samarbejde med vores erfarne konsulenter leverer gennemtestede og brugervenlige AV-løsninger i alle størrelsesordner.