Folkene bag AVC – Har du mødt Thomas?

Vi sætter ansigt på AVC

Folkene bag AVC er med til at gøre virksomheden til en af landets førende leverandører indenfor professionelle AV-løsninger i høj kvalitet. Thomas Olsen er en af dem.

Thomas Olsen, som er ansat som Product Manager, har været i AVC i snart 4 år og i AV-branchen siden 1995.

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet civiløkonom HA med Tysk som speciale. Jeg havde arbejdet med det et års tid i en helt anden branche, inden jeg kom ind i AV-branchen. Jeg blev i 1995 ansat som ”blæksprutte” i virksomheden Calamus i Aulum, hvor jeg fik ansvar for at skulle hjælpe med at lave tilbud og være salgssupport. Tingene begyndte at tage fart, og jeg fik både personalesansvar og blev produktchef, og den rolle har jeg befundet mig i lige siden.

Hvorfor blev det AV?

Jeg har altid været interesseret i teknik, så AV-branchen tiltalte mig meget. Jeg har altid syntes, at projektorer, store skærme, stor lyd og den slags er fascinerende.

Hvorfor blev det AVC?

Der var en opslået stilling som lød rigtig spændende. Jobbeskrivelsen og virksomheden passede rigtig godt, både på hvordan jeg så mig selv, og hvad jeg godt kan lide at arbejde med. Så jeg søgte og fik jobbet, hvilket jeg bestemt ikke har fortrudt. Jeg har efterhånden været inde over en del projekter; indkøb, logistik, projektafdelingen og senest AVC webshop, som vi meget stolte af.

Hvad driver dig?

AVCs kultur og størrelse gør, at der både er plads og mulighed for at gøre en forskel. Der ikke nødvendigvis så langt fra tanke til handling, det er jeg glad for, og det drives jeg af. Det giver en fleksibilitet der kommer os selv og kunderne til gode, da løsningerne og samarbejdet ikke behøver at alt for firkantet.

Hvordan vil du beskrive dig selv som person/Product manager?

Jeg forsøger altid, at have en positiv tilgang til mit arbejde og mine kollegaer. Jeg er kreativ, jeg kan se de løsninger som ikke nødvendigvis er de oplagte, samtidig med at jeg har et godt overblik, også når det kommer til større og mere komplekse projekter.

 

HOS AVC ER DIN LØSNING I SIKRE HÆNDER

Mangler du rådgivning? Så kontakt os og få en uforpligtende snak.

 

Erfaring

AVC er et af landets første AV-firmaer. Vi er landsdækkende, og med mere end 50 års erfaring og 60 engagerede medarbejdere tilbyder vi Danmarks bedste og mest erfarne service- og installationsteam. Mød hele teamet, der gør os til en af landets førende AV-leverandører.

Værdier

Med værdier som begejstring, ansvarsbevidsthed, innovation, kommunikation, vedholdenhed samt omhu og dyb respekt for vores kunder har vi skabt et renommé som værende en stærk og troværdig samarbejdspartner. Vi gør det vi er bedst til – og har gjort det længe!

Kompetencer

AVC har fokus på udvikling og videreuddannelse. Vi har derfor også nogle af landets bedste programmører, montører og projektledere, der i samarbejde med vores erfarne konsulenter leverer gennemtestede og brugervenlige AV-løsninger i alle størrelsesordner.