Folkene bag AVC – Har du mødt Michael?

Vi sætter ansigt på AVC

Folkene bag AVC er med til at gøre virksomheden til en af landets førende leverandører indenfor professionelle AV-løsninger i høj kvalitet. Michael Andersen er en af dem.

Michael Andersen er ansat ved AVC som salgschef. Han har været hos AVC i 4 år og i AV-branchen siden 2008. Han startede ud som Key Account Manager, og tiltrådte sin nuværende stilling som salgschef i august 2018.

Hvad er din baggrund?

”Jeg er uddannet indenfor økonomi, og så har jeg gået i skole i USA. Jeg var ferm til at spille tennis og var så heldig at få et scholarship (stipendium). Det gav mig mulighed for at studere i Orlando, Florida på Rollins College i fire år”.

Hvad med erfaring?

”Først var jeg hos Billetnet i 4-5 år, det der i dag hedder Ticketmaster. Dernæst tog jeg så springet til AV-branchen, hvor jeg samlede erfaring med AV-løsninger gennem 4 år i Solutors og 4 år i ATEA, inden jeg startede hos AVC”.

Hvorfor lige AV?

”Jeg har altid interesseret mig for gadgets og nye tekniske ting til husbehov. Da jeg i sin tid kom til Solutors, var Smartboards det helt store i den periode, og jeg kunne mærke at det var noget der virkelig rykkede i mig. Teknikken og alle de muligheder det bragte med sig, det var enormt fascinerende. Sidenhen har det jo udviklet sig, og jeg er gang på gang blevet bekræftet i at det er AV-branchen, jeg skal beskæftige mig med”.

Er der et område indenfor AV du er ekspert i?

”Min viden indenfor AV er rimelig allround. Jeg er godt med både på den visuelle og lydmæssige del, og derudover, så har vi et super kompetent team af projektledere, programmører og udviklere i ryggen. Jeg har dog tilegnet mig, en del specialiseret viden om AV-løsninger til byrådssale, hvilket er noget vi er rigtige skarpe til at lave her i AVC”.

Har du nogle gode råd til kunderne i deres bestræbelser på at få en optimal AV-løsning?

”Det vigtigste er helt klart, at man som kunde sørger for at få gjort det klart, hvilke behov man har. Skal udstyret kunne streame, skal der kunne deles indhold trådløst, skal lydsystemet kunne forbindes med en mobiltelefon osv. Og det er jo her vores erfaring og viden spiller ind, så vi kan hjælpe kunden til en succesfuld løsning. Med en forventningsafstemning og et afklaret behov, kan vi lettest opnå den optimale løsning, uden at der sker fejl og misforståelser”.

Hvordan vil du beskrive dig selv som person/sælger/salgschef?

“Som person vil jeg karakterisere mig selv som udadvendt. Jeg sætter en dyd i at lytte til kunderne og deres behov og ønsker så de kan få den rigtige vejledning.

Som salgschef arbejder jeg med ”frihed under ansvar”, det er min klare overbevisning, at det er det man når længst med. Samtidig går jeg meget op i at vi som afdeling kan sparre med hinanden, nyde godt af hinandens erfaringer og generelt komme med gode råd og vejledning når der er behov. Vi løfter i fællesskab, der er en af de værdier jeg værdsætter hos AVC”.

 

HOS AVC ER DIN LØSNING I SIKRE HÆNDER

Mangler du rådgivning? Så kontakt os og få en uforpligtende snak.

 

Erfaring

AVC er et af landets første AV-firmaer. Vi er landsdækkende, og med mere end 50 års erfaring og 60 engagerede medarbejdere tilbyder vi Danmarks bedste og mest erfarne service- og installationsteam. Mød hele teamet, der gør os til en af landets førende AV-leverandører.

Værdier

Med værdier som begejstring, ansvarsbevidsthed, innovation, kommunikation, vedholdenhed samt omhu og dyb respekt for vores kunder har vi skabt et renommé som værende en stærk og troværdig samarbejdspartner. Vi gør det vi er bedst til – og har gjort det længe!

Kompetencer

AVC har fokus på udvikling og videreuddannelse. Vi har derfor også nogle af landets bedste programmører, montører og projektledere, der i samarbejde med vores erfarne konsulenter leverer gennemtestede og brugervenlige AV-løsninger i alle størrelsesordner.