Regionsrådssalen i Aalborg
Fokus på kvalitet og det gode samarbejde
Gennem en lang årrække har AVC leveret AV-udstyr og support til Region Nordjylland. Ved Regionens seneste opgave omkring opgradering af AV-udstyr i regionsrådssalen i Aalborg, blev AVC igen valgt som leverandør bl.a. grundet det gode og lange samarbejde og den effektive support.
Brugervenlig og up-to-date
Dele af det gamle AV-udstyr i regionsrådssalen i Aalborg havde udtjent sin tid, og derfor var det nødvendigt med en opgradering. Region Nordjylland analyserede behovet for og ønsker til det fremtidige AV-udstyr, og AVC blev valgt som leverandør til opgaven.
Opgraderingen bestod i nye konferencemikrofoner, en opdatering af den eksisterende software -AVC Meet- samt en ny touchskærm, der er placeret ved regionsrådsformanden og sekretæren. Alle AVløsninger i lokalet styres via et Crestron betjeningssystem fra den før nævnte touchskærm. Selve betjeningssystemet har eksisteret i regionsrådssalen i de sidste 15 år, men er løbende blevet tilpasset det nye AV-udstyr. Hermed kan lyd og lys justeres, og projektorer samt skærme tændes og slukkes.
Brugerfladen er intuitiv og meget brugervenlig, hvilket er af stor betydning for Region Nordjylland, da det ikke altid er de samme personer, der betjener
AV-udstyret.
I regionsrådssalen er der installeret en projektorløsning, så både politikere og tilhørere kan følge med i dagsordenen, afstemningsresultater m.v. I et tilhørsområde bag politikerne, hvor der er plads til yderligere deltagere, er der installeret skærme, der viser samme billede som på projektorløsningen, så man også her kan følge med i møderne.
I gode hænder
Med sloganet ”I gode hænder hos Region Nordjylland” har regionen fokus på, hvordan man som borger føler sig tryg og godt behandlet i den individuelles
kontakt med regionen. Derfor arbejdes der også hårdt på hele tiden at forbedre dialogen mellem borgere og lokalpolitikere. Dette afspejles bl.a. i AV-løsningen i regionsrådssalen. Ved at placere yderligere en mikrofon ved talerpulten, tænker man tilhørerne ind og giver dem mulighed for at stille spørgsmål til politikkerne i starten af regionsrådsmøderne.
Region Nordjylland har også mulighed for streaming. Hermed kan de optage og streame deres møder således borgerne til enhver tid kan gå online og
følge med i regionsrådssalens møder.
En værdifuld leverandør
AVC blev i sin tid valgt som leverandør, fordi de kunne levere den support som Region Nordjylland ønskede. John Roger Poulsen, Serviceleder i Region
Nordjylland, udtaler:
”Vi har brugt AVC igennem rigtig mange år, men der har været en anden udbyder inde over regionsrådssalen i første omgang. Der synes vi dog ikke rigtig, at vi fik den support, som vi havde brug for, når vi havde problemer med møderne. Derfor gik vi tilbage til AVC igen, og det har vi holdt fast i siden.”
Den gode support gør sig fortsat gældende, John Roger Poulsen uddyber:
”AVCs programmør og partner John Hansen har været god både i forbindelse med at få det nyinstallerede AV-udstyr op at køre, og efterfølgende hvis det har været nødvendigt, så har vi kunne ringe til ham og få hjælp”.
AVC’s John Hansen smiler og kvitterer kækt med sloganet
”I gode hænder hos AVC”.