Udviklingen indenfor touchskærme

Touchskærme er generelt blevet mere intelligente, men hvilken vej går udviklingen indenfor interaktive touchskærme? Det har vi kigget nærmere på sammen med Michael Lundtang fra i3.

Hvis man kigger på touchskærmenes intelligens i dag, er de meget bundet op på, hvad producenterne vælger at lægge på de Android-enheder der styrer touchskærmene. Det seneste spring skærmene har taget er, at der er blevet lagt flere on-board softwares på skærmene, så som whiteboard funktioner, trådløs deling fra enheder samt trådløst touch.

 

Michael Lundtang fra i3 udtaler:

”Hvis vi kigger lidt frem i tiden, på de skærme vi begynder at præsentere i løbet af det næste halve år, så fortsætter tendensen i forhold til, at de bliver mere intelligente – specielt med henblik på miljøbevidsthed. De bliver f.eks. mere bevidste om indeklima, så de bliver en mere integreret del i kontrollen af lokalerne. Skærmene ville kunne måle temperaturen og hvor sund luften er i rummet”.

Fremtiden ser grønnere ud

Touchskærmenes udvikling går i den grønne retning. I fremtiden begynder de også at have indbygget motion-detektor, så skærmene automatisk vil tænde og slukke, alt efter om folk går ud eller ind i lokalet. Hvis man har flere skærme, vil det vil også være muligt at tilgå dem alle, fra én og samme PC.

Michael Lundtang forklarer:

”Alle skærme fra os vil fremover blive styret, af det vi kalder et managementsystem hvilket vil sige, at man igennem en software kan tilgå alle skærme fra en PC via IP-adresserne. Så kan du sidde ét sted og have kontrol over alle dine skærme – se om de er tændte eller slukkede, hvordan indeklimaet i rummene er eller om der er fejl på skærmene”.

Dårligt indeklima kan påvirke medarbejdernes arbejdsindsats og studerendes indlæring. Med en af de fremtidige touchskærme fra i3, i et lokale, vil det kunne monitoreres.

Michael Lundtang afslutter:

”Specielt i forhold til uddannelse, er der jo en del snak om hvordan indeklimaet påvirker elever og studerendes indlæring. Der vil skærmene, og muligheden for at have overblikket fra én enkelt PC, være en stor fordel”.

Se mere til et af i3’s mange spænderne produkter her.

Mere info?

Har du spørgsmål til ovenstående eller ønsker du mere info omkring udviklingen af touchskærme, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi giver dig også gerne et kald – klik på knappen, så hører du fra os.