ISE 2024
AVC havde som vanligt sendt en delegation afsted til Integrated Systems Europe (ISE). Messen var igen i år velbesøgt, og alle leverandørerne havde taget deres mest spændende produkter og nyheder med.
Vi har taget en snak med Product Manager Thomas Olsen og giver jer hans vigtigste indtryk fra dette års ISE.
Hvis du ønsker at høre mere om tendenser og nyheder inden for AV eller har fået lyst til at tage en snak om, hvad det kan betyde for dig og dine muligheder, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Løsninger til Teams Room (MTR)
MTR-Løsninger har fyldt meget på ISE de seneste år, hvilket de gjorde igen i år. Der er i år også kommet nye spillere på banen, som eksempelvis Maxhub og Viewsonic, der er kommet med nogle prisvenlige bud på MTR-systemer.
Lenovo, som er en stor spiller på dette marked, lancerer en længere række af nye computere med forskellige antal hestekræfter, sådan at man sikrer sig at være fremtidssikret i forhold til hvor avancerede løsninger der skal arbejdes med på sigt. Det gælder både i forhold til hvor mange skærme en løsning skal indeholde, men også hvor intelligente (AI) løsninger skal være fremover.
AI
Den kunstige intelligens vinder frem, det gælder naturligvis også AV-branchen, hvor det særligt er i kamerateknik det vinder indpas. Det forventes at man i fremtiden indretter mødelokaler med flere kameraer, eksempelvis arbejder vi lige nu med en løsning hos en kunde med hele 8 kameraer. Den kunstige intelligens kommer til udtryk i produktionen og skiftene mellem kameraerne, så fokus altid er på den talende og præsentationen f. eks. I visse tilfælde kommer det også til udtryk i sammenspillet mellem loftmikrofonerne og kameraerne, hvor mikrofonerne er med til at bestemme valg af kamera. Indenfor digitalskiltning kan AI i kameraer bruges til at scanne rummet og på baggrund af køn og alder – afspille målrettet indhold.
Cloud Management & Services
Der er kommet en skinne/strømforsyning der kan installeres i et rack og som kan fjernbetjenes. Det giver nogle muligheder i forhold til service og overvågning af systemer, det betyder eksempelvis at serviceafdeling i AVC, ville kunne genstarte systemet, uden at skulle sende en tekniker ud til kunden. Du vil også kunne sørge for, at racket ikke bruger strøm om natten. Vi ville kunne overvåge portene, og på den måde opdage eventuelle fejl før kunderne.
LED og virtuel produktion
Kvaliteten og tilgængeligheden af LED er nu blevet så god, at det kan erstatte green screens som baggrund i broadcast-studier. Så det er meget nemmere at lave noget spændende indhold i høj kvalitet.
LED udvikler sig videre i høj fart, det bliver mere prisvenligt og kvaliteten bliver højere. All-in-One løsninger vinder også mere og mere frem.
Transparente skærme
Der sker også noget på udviklingen af de transparente skærme, der er blandt andet flere producenter der kigger ind i det markedet. Der blev vist løsninger frem, hvor der var placeret en normal skærm bag ved en transparent skærm, hvilket gav en form for 3D-effekt, som gav et flot blikfang.
21:9 Format
Der er kommet skærme i flere størrelser, nu kan du både få dem i 92” og 105”. Det passer perfekt til Microsoft Front Row, men du kan også bruge de brede formater til andre ting. Skærmene kan passe godt ind i lokaler, hvor der ikke er så højt til loftet, men hvor man stadig ønsker en vis størrelse. Digital Signage er også en mulighed, specielt fordi de ikke så udbredte, fanger øjet mere end en skærm i et normalt format.
Desk booking
Der er mange steder med free seating, hvilket producenterne også bider mærke i. Der er i den forbindelse blevet udviklet en del forskellige løsninger med små LED-skilte og lignende som viser hvor vidt et bord er booket eller ej.