Hjertemedicinsk Klinik
Et vitalt samarbejde på tværs af hospitaler
På Rigshospitalets Hjertemedicinsk Klinik gennemføres konferencer mellem Rigshospitalet og 5 andre hospitaler på Sjælland for opnåelse af bedst mulig behandling af patienterne. Denne kommunikation kræver driftssikkert kvalitetsudstyr, der giver godt overblik og samtidig er brugervenligt.
Overblik og driftssikkerhed
Rigshospitalets hjertemedicinske klinik havde behov for at udbygge funktionaliteten i deres konferencelokale. Lokalet bliver brugt til vidensdeling og sparring med 5 andre hospitaler på Sjælland for at opnå den bedst mulige behandling og det bedste forløb for den enkelte patient. Kravene var klare fra start; den nye løsning skulle give et bedre overblik, være fleksibel, mere driftssikker, mere brugervenlig at betjene og endvidere have flere funktioner.
AVC blev valgt som medleverandør på opgaven og leverede og monterede alt AV-udstyr.
Indfriede ønsker
AVC bød ind med en mere tilgængelig løsning, hvor der er lagt vægt på netop de tre opstillede krav; driftssikkerhed, brugervenlighed og flere funktioner.
Frants Pedersen, overlæge på hjertemedicinsk klinik og daglig bruger af konferencelokalet fortæller
”Hver dag afholder et hjerteteam konferencer med 5 andre hospitaler på Sjælland hvor vi vidensdeler og sparrer for sammen at træffe beslutning om den bedst mulige behandling og det bedste forløb for den enkelte patient. Det er rigtig vigtigt at få udbygget funktionaliteterne, så vi får bedre mulighed for at skabe et godt overblik over de delte oplysninger”.
Det nye konferencelokale indeholder bl.a. højopløselige PACS-skærme, hvorpå der vises røntgenbilleder og videoer. Der er desuden monteret to 55’’ skærme, hvorfra der kan afvikles præsentationer og endvidere en skærm til videokonference. En Crestron-matrix sørger for at indholdet bliver delt på kryds og tværs af skærmene og sender samtidig også indholdet til videokonferencens øvrige deltagere. Sidst, men ikke mindst styres hele løsningen via et meget brugervenligt og innovativt Crestron touchpanel.
Frants Pedersen fortæller endvidere
”Vi kan nu vise indhold fra op til tre programmer samtidigt, f.eks. forskellige typer billeder og video sammen med patientens journal og derved skabe et rigtig godt overblik. Løsningen bliver brugt 1,5-2 timer hver dag og det er en fornøjelse at bruge. Samtidig er løsningen driftssikker og fleksibel – alle kravene er opfyldt og vi bruger lokalet oftere, da der nu er flere muligheder”.
Fleksibel montering
”Det var utrolig vigtigt at de daglige møder fortsat kunne afvikles og vi planlagde derfor montering af løsningen imellem møderne og det gik rigtig fint”
siger Peter Spiegelhauer, AVCs konsulent på opgaven og han fortsætter
”Det var utrolig vigtigt at løsningen virkede 100% fra start og der var ikke tid til løbende småjusteringer, da patienternes forløb og behandling afhang af møderne. Klinikken skulle være operativ under hele forløbet – og det var den”.
Frants Pedersen afslutter
”Det har fungeret rigtig fint med AVC. Kommunikationen var god, planlægningen fungerede fint og vi har kunnet planlægge og gennemføre konferencer under selve monteringsforløbet”.