OK a.m.b.a.
Multifunktionalitet og æstetik
OK er leverandør af energi til privat- og erhvervskunder samt det offentlige. Det gælder fyringsolie, dieselolie, smøremidler, varmepumper, el, naturgas eller tankkort til en af Danmarks største benzinkæder.
Flytning til større lokale
OK benyttede deres gamle kantine som mødelokale, men i forbindelse med opførelsen af ny flot stor tilbygning ønskede OK a.m.b.a, at AV-løsningen fra den tidligere kantine skulle flyttes med til den nye og flotte kantine. Audio Visuelt Centrum A/S har tidligere leveret den gamle løsning og blev i den forbindelse indbudt som rådgiver og udførende på det nye setup. Der blev fra tidligere løsning genbrugt hvad der kunne genbruges, men flytningen til det større lokale med en anden akustik, betød at der var udfordringer der ikke kunne løses med det gamle udstyr og at OK ligeledes så ind i fremtiden med et mere moderne setup.
Det endelige resultat blev to væghængte skærme med 24/7 drift for til sikring af drift i mange timer i døgnet og i mange år fremover. Barco ClickShare trådløs opkobling der nemt kan dele indhold på skærmene, højttalere som skjulte installationer der sikrer at både lyden og æstetikken er i top. At højtalerne ikke er synlige var en vigtig faktor, så udsynet til det flotte loft ikke blev forstyrret.
Både møderums- og informationsløsning
Det fungerer ikke kun som en møderumsløsning, men også som en informationsløsning, hvor der bliver sendt relevante informationer ud til medarbejderne via to skærme der hænger på væggene. Infosystemet tænder og slukker automatisk ud fra et skema, der er lagt ind i et Crestron-panel. Skemaet er planlagt, så det kun er tændt når der er travlest i kantinen, så primært om morgenen og til frokost. De informationer der bliver sendt ud, er typisk dagens menu, årsresultatet og hvad kommunikationsafdelingen ellers synes medarbejderne skal gøres opmærksomme på.
Key Account Manager fra AVC Carsten Vandsøe udtaler:
“Der er i løsningen lagt stor vægt på at det æstetiske udtryk skulle være så rent som overhovedet muligt og derfor er installationer ”gemt væk” bag skærme og over loft. Højtalere er placeret over lyd dug der æstetisk giver loftet med panel løsning et smukt og ”rent” udtryk. Kvalitet har været omdrejningspunktet i denne optimale løsning til OK a.m.b.a”
IT projektleder Jan Kusk ved OK a.m.b.a. udtaler:
”Løsningen virker som den skal og den er fint integreret i huset, vi er meget tilfredse med den. Stor ros til AVC for at gå til opgaven med fleksibilitet, højt fagligt niveau og engagement.”