Løgstør BIO
Løgstør BIO er flyttet til byens mødested
Biografen har ligget i Løgstør siden 1907, men er nu flyttet til Lanternen, byens idræts- og kulturhus i udkanten af byen. Biografen er opgraderet med 2 nye sale og nyt AV-udstyr fra AVC.
Nye opdateringer i 2020
Sal 1 har nu 74 regulérbare luksussæder, Dolby-Atmos lyd og er i 2020 blevet opgraderet med en ny 4K laser projektor. I sal 2 er der Dolby-lyd og har i 2020 fået installeret 36 nye luksussæder, hvor nakkestøtten også kan reguleres. Så både lyd, billede og komfort er i topklasse.
God beliggenhed
Den nye biograf er opført som en integreret tilbygning til byens store kultur- og idrætshus, hvor der dyrkes sport, fitness og meget andet drevet af en række foreninger. Skolen ligger ved siden af og anvender også Lanternens faciliteter. Det har vist sig at være en god beliggenhed med stor synlighed, masser af parkering og ved byens populære mødested.
Løgstør BIO er drevet af frivillige borgere og en flytning til de nye lokaler har krævet midler fra flere fonde. Biografen har valgt at genbruge en del inventar og udstyr fra den gamle biograf, men har samtidigt suppleret med nyt udstyr fra AVC, da biografen nu råder over to sale.
To gode sale
I den første sal, med plads til 74 biografgængere, har man valgt at genbruge den gamle projektor, da den havde den påkrævede mængde lys. Til gengæld har man i samme sal nye højtalere og der har AVC stået for løsningen med nye højtalere og forstærkere til Dolby Atmos. I den store sal har Løgstør BIO også fået nye, komfortable biografsæder.
I den anden sal, med plads til 68 har AVC leveret en ny projektor, hvorimod de gamle højtalere er installeret i denne sal. Her er også møbleret med biografsæderne fra den gamle biograf, dog med restaureret betræk. De to sale fremstår derfor ens med de røde sæder, der også går igen i foyeren, der har en gennemgående, klassisk rød vægflade.
Ved indgangen til Lanternen har AVC desuden leveret forskellige skærme til visning af biografens program for dagen samt trailers. Indholdet på de forskellige skærme kan skræddersyes efter eget ønske og er sat op i AVC DisplaySystem, som er integrerbart med online billetsystemer.
Godt overblik
At kombinere nyt og gammelt udstyr lyder umiddelbart udfordrende, men Troels Rosborg Larsen, teknisk ansvarlig og medlem af bestyrelsen, fortæller, at det primært har været begrænsningerne i det gamle udstyr, der har givet udfordringer. Netop da Løgstør BIO er drevet af frivillige, har brugervenligheden været i højsædet.
Christian Dannevang fra AVC fortæller, at med installeringen af et TMS-system fra AVC, er filmforevisning blevet meget overskueligt og brugervenligt. Det er en central server, hvorfra man kan lave playlister og styre fremvisningen for begge sale. Han fortsætter
”Fra dette system kan man styre hele biografen, via automatiske opdaterede playlister, som automatisk skubbes ud i salen når filmen skal vises. Derved skal operatøren ikke lave individuelle playlister for hver sal”.
Operatørrum for to sale
Troels Rosborg Larsen er godt tilfreds med resultatet og fortæller, at det nye TMS-system er mere brugervenligt og har flere features. Han fortsætter
”Det er simpelthen lettere at styre via de forskellige paneler!”.
At kombinere nyt og gammelt udstyr har vist sig ikke at være så kompliceret. Ifølge Troels Rosborg Larsen, har der været en god dialog med AVC. Han afslutter
”Jeg har snakket direkte med de forskellige teknikere, så der har været hurtig responstid”,
Løgstør BIO har fået en ekstra sal og mange flere i Løgstør kan komme i biografen og se flere film. Byen har taget godt imod det nye sted, som Løgstør BIO’s Venner har gjort meget for at indrette hyggeligt og i den rette biograf ånd.