Kosmorama Haderslev
Moderne biograf til store oplevelser
Kosmorama i Haderslev har fået en opgradering på alle parametre. Ny adresse, nyt hus, fire nye sale og masser af nyt AV-udstyr fra AVC. Men navnet er helt tilbage fra biografens begyndelse i 1944.
Det er to erfarne biografejere, der har åbnet det nye Kosmorama på Jomfrustien i Haderslev. Torben Jølnæs har drevet Kosmorama på sin tidligere beliggenhed og tidligere været involveret i andre, mindre biografer. Claus Thygesen har biograf erfaring fra Kolding og har desuden fingeren på pulsen, hvad angår erhvervslivet i Trekantsområdet. Med hver deres indsigt i biografverdenen, er der lagt op til et godt makkerskab for den nye biograf.
Kosmorama ligger i en ny, selvstændig bygning i en bydel, der er under udvikling, og hvor biografen får en vigtig rolle som kulturhus og samlingssted. Den nye biograf har fire sale, med plads til i alt cirka 400 gæster. Her er valgt det bedste AV-udstyr for billede og lyd, der giver en helstøbt oplevelse for sanserne.
En klar vision
Christian M. Dannevang fra AVC fortæller, at Kosmorama fra begyndelsen af samarbejdet, havde en vision om, hvilket AV-udstyr, der skulle til. Til den største sal er der leveret Dolby Atmos, som giver en fantastisk lydoplevelse i biografsalen og derudover er der leveret laserprojektorer, Creston NVX Konferenceløsning, AVC Displaysystem og et TMS-system, der gør det muligt at programmere playlister til alle fire sales lærreder. Desuden har AVC leveret JBL højtalere og Sennheiser Cinema Connect, som er en hjælp for mennesker med høre- og synshandicap.
De fire sale har udover den almindelige belysning en stemningsskabende belysning. Det er en komplet Dali lysløsning, hvor lodrette linjer af lys på salens vægge kan varieres i farve og dermed understrege en særlig stemning, film, højtid eller andet. I den store sal kan farverne endog mikses. Styring af lyset foregår via et touchpanel programmeret og leveret af AVC.
Velvalgt udstyr
Torben Jølnæs har med sin lange karriere i biografbranchen stor viden om den tekniske side af en biograf. For ham har det været et spændende forløb at få etableret den nye biograf med dobbelt så mange sale og med AV-udstyr, der gør biografen til en af de mest moderne i landet. Torben Jølnæs fortæller:
”Det er blevet utrolig nemt at lave playlister og koordinere lys til filmene, så det er en stor fordel med det nye udstyr”.
Christian M. Dannevang fra AVC fortæller, at det har været en fornøjelse at kunne dele ud af markedets største erfaring med etablering af biografer og at have været tæt på løsningen i hele processen.
Fleksibelt hus
Udover at være en topmoderne biograf med fire sale, er Kosmorama også et moderne bud på en biograf, som også kan bruges til mange typer arrangementer. Bygningen er fra start tegnet og indrettet til at kunne huse foredrag, erhvervsarrangementer eller andre events. Fra den luftige foyer, kan man bevæge sig op til en overetage, med åben forbindelse til foyeren. På denne lounge etage kan samles op til 100 mennesker i et lukket arrangement, hvor forskelligt AV-udstyr kan anvendes og informere eller underholde gæsterne.
Claus Thygesen, som er mest erfaren indenfor afholdelse af den slags arrangementer, fortæller begejstret om hvorledes huset fungerer i en fin kombination af biograf og event sted med det mest moderne udstyr til lyd og billeder.
”Gæsterne kan opholde sig ugenert på overetagens lounge og se ud på Jomfrustien, få mad og kolde drikke fra anretterkøkkenet på samme etage og de kan gå direkte fra loungen til en af biograferne, som naturligvis også kan bruges til mange typer arrangementer”,
afslutter Claus Thygesen.