Herningsholm Erhvervsgymnasium
Perfekt til større præsentationer og som infoskærm
Herningsholm Erhvervsgymnasium beskæftiger omkring 400 medarbejder og hvert år er der cirka 8.500 elever og kursister, der gør brug af de mange uddannelsestilbud. Erhvervsgymnasiet ville gerne opgradere deres skærmløsning, og valget faldt på en Samsung LED-skærm med AVC som leverandør på opgaven. Om skærmens funktion og placering udtaler Herningsholms IT-chef Carsten Ørkilde:
”Skærmen hænger i agoraen, gymnasiets omdrejningspunkt, hvor der kan være 600-1.000 mennesker. Den bliver brugt som infoskærm i det daglige, og viser info om hvad der sker på gymnasiet, info fra elevrådet, info fra kantinen, info fra kontoret o.s.v. Det er en infoskærm delt op i fire dele, hvor den ene del kører TV2 news konstant. Når der kommer foredragsholdere eller lignende bliver den også brugt til det”.
AVCs konsulent Jesper Mikkelsen forklarer:
”Vi kunne genbruge en del af deres udstyr fra den tidligere løsning, og det var derfor udelukkende selve skærmen og montering deraf vi skulle levere”.
Imponerende billede og kraftig lysstyrke
LED-skærmen fra Samsung er på cirka 13m2, den er med 2,5mm pixel i fuld HD. Carsten Ørkilde er godt tilfreds med løsningen og udtaler følgende om lysstyrken:
”Skærmen har en kraftig lysstyrke, vi kører den kun på 50% af belysningen. Vi har sat en tænd/sluk funktion på skærmen således den slukker om aftenen, så sparer vi på skærmen og undgår klager over lyset fra naboerne”.
Jesper Mikkelsen er også ovenud tilfreds med løsningen. Han udtaler:
”Det er blevet en flot løsning og vi ønsker Herningsholm tillykke med deres nye skærm. Fantastisk billede, på trods af at lysstyrken ikke er sat på fuld kraft”.
Langtidsholdbar og alsidig løsning
LED-skærmenes levetid er forventet til cirka 100.000 timer og sammenlignet med levetiden for de bedste projektorer på markedet i dag, som er på 20.000 timer, er det en markant forbedring. Jesper Mikkelsen udtaler:
”Vi er sikre på, at den vil blive et godt præsentations- og inforedskab i årene fremover”.
Carsten Ørkilde er enig og udtaler:
”Det der normalt er udfordringen med almindelige skærme til formål som dette, er at de mister lysstyrken efter fem-seks år, men det vil den her ikke gøre. Og så er der konceptet med at det er let at udskifte dele af den, som f.eks. panelerne de kan bare tages af og nye sættes på. Med nogle reservedele liggende, tænker vi, at det er en holdbar løsning vi har fået fat i. Det er en god investering, vi har lavet. Det er et godt produkt, som vi kan bruge i mange år”.
Man kan få forbindelse til skærmen trådløst eller med et HDMI-kabel. Carsten Ørkilde ser frem til at udnytte den mulighed endnu bedre og fortsætter:
”Vi mener vi har en superløsning, for os gælder det nu om at bruge den bedst muligt, og at finde et ordentligt layout til informationerne. Det vi har lige nu er hvidt, men vi vil gerne have et sort med hvid skrift, da det giver bedre skiltningsmuligheder, og man kan udnytte farverne på skærmen meget bedre”.
Det bedste tilbud
Carsten Ørkilde fortæller følgende om valget af AVC som leverandør:
”Der var andre spillere på banen, men AVC kom med det bedste tilbud”,
og slutter af med:
”Jeg synes at det er en god løsning vi har fået, og jeg er sikker på, at jo mere vi bruger den, jo mere glæde får vi af den. Og så har jeg været godt tilfreds med de folk, der har været inde over opgaven fra AVCs side, det har været et godt samarbejde”.
Funktionaliteter
13m2 LED-skærm i agora
• Streaming.
• Infoskærm.
• Præsentation.
• Digital skiltning.
Leverandører på opgaven
Samsung.
Download
Hent vores case på Herningsholm Erhvervsgymnasium som pdf.