FORMAT Biograf
En biograf med høje ambitioner
Den 6. maj 2021 kunne Format Biograf endelig slå dørene op, og byde velkommen til det danske biografpublikum. Åbningen var planlagt til at skulle ligge i februar, men grundet covid-19, kunne det først lade sig gøre i maj. Format Biograf ligger på toppen af Ballerup Centeret og har 350 sæder fordelt på 2000 kvadratmeter og 4 sale, hvor den største sal har plads til 132 gæster.
Samme lækre oplevelse i alle sale
De fire sale er alle ens, når det gælder udstyr og lyd men også selve akustikken. Den eneste reelle forskel på salene er størrelsen, de går fra 60 pladser til 132. Der benyttes Barco SP4k laserprojektorer, JBL højttalere og Dolby Atmos til at levere knivskarpe billeder og krystalklar lyd.
Biografdirektør Jan Boye Thomsen om at enesarte oplevelsen:
”En af vores visioner har været, at når lyset slukket og filmen gik i gang, så skulle det være samme oplevelse man fik i alle salene. Der skulle ikke kunne mærkes forskel på om man sad i en sal med 60 pladser eller en med 132.”
Ambience preshow på væggene
Via 4 Epson short-throw projektorer i hver sal, vises der et ambience preshow på væggene. Der bliver projekteret et billede på væggene når publikum kommer ind i salene, et billede der matcher den genre af film de skal til at se. Der bliver også afspillet matchende lyd, så man kommer i den helt rette stemning. Der seks forskellige genre, hvor alle animationerne og lydmix er lavet fra bunden.
Biografdirektør Mads Viktorius om mulighederne med ambience:
”Det er ligger mange muligheder i de her ambience shows, ud over de her genrebestemte preshows har vi også mulighed for at smide en trailer op på væggen, via en template som vi har fået lavet i AVC DisplaySystem®, der danner en mosaik hvor at traileren starter 10 forskellige steder på væggene. Og til b2b arrangementer, vil det jo være oplagt at projicerer firmaets logo ud på væggene, det er egentlig kun fantasien der sætter grænser.”
Indretning med fokus på komfort og tema
I alle salene er der placeret såkaldte daybeds på forreste række, hvor man ligger ned og ser film. Der samtidig også popcorn- og sodavandsholder i alle stole. I indretningen er der kræset for detaljerne med en masse små eastereggs fra klassikeren Ondskabens Hotel. Der er valgt et hvidt buet lærred med en gain på 1,0.
Jan Boye Thomsen om valg af lærred:
”Tit og ofte indretter man biografer ens, og det hele kan hurtigt blive meget firkantet. Det har vi forsøgt at bryde med ved at vælge et buet lærred – der også bidrager til at skabe en sammenhæng med ambience-showet.”
Mulighed for udendørs arrangementer
Der er blevet monteret en stor LED-skærm på ydersiden af biografen, så man fra parkeringspladsen har flot udsyn til. Til dagligt vil der kører trailers, men fremadrettet vil man kunne bruge den til lave friluftsvisninger af film eller vise større sportsbegivenheder med salg af fadøl og hvad er der ellers hører til.
Yderst tilfredsstilende samarbejde med AVC
Samarbejdet mellem AVC og Format Biograf blev indledt tidligt i processen, hvilket gjorde at AVCs eksperter kunne blive taget med råd allerede i planlægnings- og designfasen.
Mads Viktorius forklarer:
”Christian Dannevang fra AVC har været med fra starten, hvilket blandt andet har betydet at han har kunne deltage i byggemøder. På den måde har vi sikret os, at tingene er blev gjort rigtig første gang”
Jan Boye Thomsen forsætter:
”Han er et rigtig godt bindeled mellem biograffolk som os og de byggetekniske fagfolk, han forstår at ”oversætte” vores ønsker.”
Brugervenlig løsning med meget automatik
Jan Boye Thomsen fortæller:
”Vi har været glade for at AVC har været i stand til at løfte opgaven, fordi vores ambitioner har været høje lige fra starten. Vi har kunne trække på AVC’s store erfaringer med at skabe noget visuelt, på mange forskellige flader.
”Vi havde nogle meget perfektionistiske forventninger til hvordan Dolby Atmos skulle lyde, og der har det været dejligt at se hvordan teknikerne er gået til den opgave med entusiasme og grundighed. De stoppede ikke før at vi syntes den var der, og det er vi meget tilfredse med. ”
Han forsætter:
”Vi er i en branche med rigtig mange dygtige aktører, så hvis vi gerne vil tilbyde et 1. klasses produkt til biografgængerne, så skal vi selv aktivt være med til at løfte baren, og der har AVC været behjælpelige med deres tekniske kunnen. ”
Mads Viktorius supplerer:
”Vi sætter stor pris på at AVC er fleksible og har kunne matche vores ambitionsniveau, eksemplificeret ved at der skulle videreudvikles på AVC DisplaySystem® for at kunne imødekomme hvad vi efterspurgte. Vi kan nu tagge vores film med forskellige genre, så systemet ud fra det, ved hvilket preshow det skal afspille.”
”Der har også været både tid og plads til at folkene fra AVC har kunne lære fra sig, så vi er blevet sat godt og grundigt ind i vores udstyr og teknik, blandt andet hvordan det kalibreres og fintunes”
Jan Boye Thomsen afslutter:
”Styring af lys og automatikken i det hele synes vi er blevet enormt vellykket, specielt når man tænker på hvor omfangsrigt det har været. Brugervenligheden er høj, så det er begrænset hvor meget vi skal tænke på det teknikske. Det frigiver en masse af vores tid og kræfter, som vi så kan lægge i den kreative del af biografdriften.”
Funktionaliteter
• Dolby Atmos i alle sale.
• 4K-projektorer fra Barco koblet op på Doremi/Dolby-servere.
• Ambience preshow via Epson Shorthrow projektorer.
• Levende plakater.
• Udendørs LED-skærm
• AVC DisplaySystem®, der afvikler trailers og samtidig er koblet op på billetsystemet således at de levende plakater, billetpriser og forestillinger automatisk synkroniseres.
Leverandører på opgaven
AVC (AVC DisplaySystem®)
Barco
Crestron
Dolby
Epson
JBL
Leyard
LG
Samsung
Download
Hent vores case på Format Biograf som pdf.