DFDS
Moderne domicil, moderne AV-løsninger
DFDS skulle i marts 2022 flytte ind i et flot nybygget domicil på 13.500 m2 i Nordhavn. I det nye hovedkvarter skiftede DFDS fra egne kontorer og åbent kontorlandskab med faste pladser, til åbne arbejdsområder med fri valgmulighed for arbejdsplads. En ændring, der bidrager til at skabe et moderne, dynamisk og åbent miljø, som lægger op til øget samarbejde på tværs af organisationen. Domicilet skulle indrettes med tilsvarende moderne AV-løsninger og efter en udbudsrunde, kunne AVC påtage sig opgaven.
Mødelokaler i alle størrelser
Det var et omfattende projekt med hele 69 mødelokaler i meget forskellige størrelser, fra helt ned til en kapacitet på 2 personer og helt op til 300. Der var et ønske om en strømligning af lokalerne, så løsningerne var de samme, men at de kunne skaleres op og ned efter kapacitet og størrelse på mødelokalet. Det resulterede i, at de valgte Samsung-skærme til projektet varierede fra 43” og helt op 98”. Alle mødelokalerne har Microsoft Teams, samt en trådløs og en kablet tilslutningsmulighed. Der er installeret Lenovo Core Room Kit i alle lokalerne – en løsning der indeholder både mikrofon, højttalere og kamera, så der kan afholdes Teams-møder i høj kvalitet. Ved alle lokaler hænger der et Yealink Teams Room Panel, så du nemt og hurtigt kan se ledighedsstatus, booke lokalet og se hvornår næste møde afholdes.
Multifunktionslokale med ”the Wall”
Multifunktionslokalet som ligger på Dæk 6 (6. sal) fungerer både som auditorie, møde/konferencelokale og sportshal – hvor de 180 sæder kan køres ind og der er plads til at dyrke yoga eller badminton. Her var en 100” skærm ikke tilstrækkelig, så man valgte LED-løsningen ”the Wall fra Samsung”. LED har blandet andet den fordel, at det kan skaleres op i den størrelse man ønsker, uden at man behøver at gå på kompromis med skarpheden. Her endte man på en størrelse der måler 5.644 x 3.175 meter svarende til 17.92 m2.
Lydløsning i kantinen
Lydløsningen i kantinen skulle både kunne understøtte klare og tydelige talebeskeder, men også kunne spille baggrundsmusik og op til fredagsbar når der skal hygges og festes. Der blev installeret 22 JBL lofthøjttalere, hvilket sikrer en god og ensartet dækning af hele området. To digitale og trådløse mikrofoner af høj kvalitet, giver talere og oplægsholdere valgmulighed og frit bevægelsesrum.
Stefan Strandbygaard, Director Compentence lead hos DFDS udtaler:
”Det var et stort og omfattende projekt, men jeg har været glad og tilfreds med AVCs arbejde og deres måde at gå til opgaven på. I hele processen har der været dygtige og kompetente folk på, og når der har været problemer, er der blevet taget fint hånd om det.”
Funktionaliteter
• LED-Væg “The Wall”
• Teams-mødelokaler
• Lydløsning med lofthøjttalere
Leverandører på opgaven
JBL
Lenovo
Samsung
Yealink