CPH Lufthavne
Københavns Lufthavn – 507 digitale skilte
Det kan være sin sag at få monteret så mange skærme i den stærkt trafikerede lufthavn, hvor der passerer 68.000 passagerer i døgnet og som endvidere har 23.000 medarbejdere. Opgaven har krævet meget nøje koordinering og planlægning med lufthavn og security.
Efter trekvart års forberedelse er Københavns Lufthavn nu blevet opgraderet til den digitale tidsalder med hele 507 skærme. AVC samarbejdede med Airmagine om projektet og leverede og monterede samtlige digitale skærme mens Airmagine producerede indhold til de mange tusinde playlister.
Effektiv koordinering og planlægning en nødvendighed
“Lufthavnen er ikke et sted, hvor man bare lige går ind og arbejder. Hver eneste operation skal koordineres med lufthavnen og security. Sommetider har vi måttet lukke en vinge om natten, mens vi monterede”
fortæller Frederik Berg Rødbro, som sammen med Peter Spiegelhauer har været tovholder på projektet. Med 68.000 passagerer i døgnet og 23.000 medarbejdere er det svært ikke at komme til at gå i vejen. Kommunikation og samarbejde har derfor været højt prioriteret for at opnå den mest effektive koordinering og planlægning gennem hele projektet.
Peter Spiegelhauer fortæller
“Vi har haft et rigtig godt koordineringsarbejde med bl.a. ugentlige byggemøder med alle involverede”.
Specialfremstillede løsninger med tilpasset indhold
Skærmene er monteret som enten enkeltskærme eller som skærmvægge bygget op af 4×4 eller 3×3 skærme, der er samlet i specialfremstillede rammer. For optimal placering i forhold til betragternes færden er rammerne bl.a. monteret på vægge eller hænger frit ned fra lufthavnens loftskonstruktion.
Der er mulighed for at basere de tusindvis af playlister, der afvikles på skærmene på passagerdata fra lufthavnens system, hvor info om de varierende målgrupper er tilgængelig 24/7. Reklamerne kan derfor målrettes og afvikles efter hvornår den konkrete målgruppe lander og efterfølgende færdes i lufthavnen – dette er fremtiden for effektiv advertising.
Projektet er nu afsluttet og de første indtryk er dannet.
“Vi får positive tilbagemeldinger, og Airmagine melder om gode salgstal”
fortæller Peter Spiegelhauer og tilføjer
“Senest har vi hørt, at lufthavnen gerne vil have flere skærme op, fordi de godt kan lide ideen om at det hele bliver digitaliseret”.