AV-trends og nyheder i 2020
AVC var igen i år på ISE i Amsterdam, og som altid er der spændende AV-trends og nyheder at berette om. Thomas Olsen, vores Product Manager, fortæller her om den samlede oplevelse, samt hvad der er værd at holde øje med på AV-markedet i løbet af 2020.
Epson
Epson har udviklet nye laserprojektorer i deres særdeles populære installationsserie. Disse nye modeller er bygget på samme platform som hidtil, og benytter derfor også den nuværende serie af optikker. Optikkerne er, i modsætning til en del af konkurrenternes, optimerede i forhold til 4K. Det betyder, at du ikke behøver at skifte optikken ud, hvis du ønsker at gå fra en lavere opløsning til 4K – nu eller i fremtiden. Vi fortalte sidste år, at Epson ville supplere deres sortiment med en række modeller heriblandt nogle 4K projektorer, og de er klar nu.
Product Manager Thomas Olsen udtaler:
”Epson har lagt lampeteknologien på hylden, og fokus er fremadrettet på laserteknologi, som Epson mestrer til perfektion”.
Pexip
Pexip introducerer videokonference med kunstig intelligens. Der er udviklet en automatisk zoomfunktion i videobillederne, så kameraet vil zoome ind på de personer, der deltager i mødet, så man kan se personens ansigt tydeligt og bedre aflæse ansigtsudtryk og mimik. Dermed bliver budskab og forståelse optimeret. Selv om en enkelt person deltager fra et stort møderum, vil det stadig blive et mere personligt videobillede, der gengives hos modtagerne, og dette helt uden deltagerne selv skal bruge tid på at zoome ind og ud afhængig af antal personer i lokalet. Så deltagerne får i sidste ende et mere effektivt møde. Læs mere det nye tiltag fra Pexip her.
Product Manager Thomas Olsen udtaler:
”Pexip har med de nye kommende funktioner udviklet videkonference til at være mere simpelt, med større brugervenlighed og med en mere effektiv kommunikationsform – nu bliver øjenkontakten mellem deltagerne langt bedre”.
Samsung
Samsung fremviste nye skærme med en opløsning på 8K. Denne høje opløsning er 4 gange så høj som de mere udbredte 4K skærme. De mere end 33 millioner pixels skaber en dybde og en detaljerigdom, som resultere i et imponerende og hidtidigt uset blikfang. Læs mere om Samsung Display QPR her.
Thomas Olsen tilføjer:
”De her nye 8K skærme vil bestemt være særdeles brugbare til applikationer, hvor der skal overvåges mange informationer. Med blot en af disse nye skærme kan man nu vise samme indhold og information, hvor der før skulle bruges hele 16 skærme i FULL HD”.
Crestron
XIO Cloud, som nu er en del af Crestrons sortiment, er et værktøj som specielt større virksomheder, der ønsker overvågning af deres lokaler med henblik på optimering af brugen af udstyr, vil have meget gavn af. Et andet produkt fra Crestron, som i denne forbindelse er værd at nævne, er AirMedia 2. Et værktøj til trådløs deling og præsentationer. AirMedia kan sammen med den optionelle USB-pen supportere Miracast, og er på niveau med de stærkeste konkurrenter på markedet, når det kommer til brugervenlighed.
Thomas Olsen udtaler:
”Crestron er som altid en spændende stand at besøge, og de er kendetegnet ved at levere produkter i meget høj kvalitet. Crestron er markedsførende når der tales om AV over IP, og de har en bred vifte af produkter til dette. Et andet spændende område hvor Crestron adskiller sig er på brugervenligt udstyr til mødelokaler, som kører med Microsoft Teams møderum. Netop dette område er i stort fokus hos mange virksomheder, og her har Crestron udviklet udstyr, der både med billede, lyd og betjening giver de absolut bedste løsninger, som jeg vil opfordre virksomheder til at kigge nærmere på”.
Barco
Barco’s store fokus var på deres konferenceløsning ClickShare Conference. Med ClickShare Conference går Barco benhårdt efter, at blive det absolut mest foretrukne device i mødelokalet, når det kommer til deling af indhold. ClickShare Conference forbinder din enhed trådløst til lokalets AV-udstyr som eksempelvis skærm, højttaler, mikrofon og kamera. På mindre end 7 sekunder er du i gang med mødet via din fortrukne platform. Du træder ind i lokalet, tilslutter ClickShare knappen og går i gang. Læs mere om ClickShare Conference her.
i3
I3 giver deres P-serie og E-serie et friskt pust, rent designmæssigt. De bliver tyndere og kabinettet bliver mindre. De nye skærme vil blive kaldt for PX og EX, og de vil blandt andet kunne måle indeklimaet, så man kan optimere arbejds- eller undervisningsmiljøjet derefter. Du kan læse mere om touchskærmenes udvikling her.
Cisco
Cisco præsenterede deres nye produkt Cisco Webex Desk Pro, en enhed til samarbejde og co-creation fra skrivebordet. Enheden, med det 27” store 4K display, passer perfekt til skrivebordet på ledende medarbejderes kontor. Læs mere om Cisco Webex Desk Pro her.
Thomas Olsen udtaler:
”Webex Desk Pro er et high-end produkt udviklet af Cisco i Norge, og har markedets højeste kvalitet både på touchskærm, kamera, opløsning og lyd. Der er eksempelvis indbygget funktioner til optimering af billede, og man kan let ”fjerne” en rodet eller forstyrrende baggrund i billedet”.
Ønsker du mere info?
Vores ildsjæle står klar med masser af erfaring, AV-viden og gode råd. Kontakt os, eller bliv ringet op, og få en uforpligtende snak så er du et skridt nærmere en succesfuld AV-løsning. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsmail, så holder vi dig løbende up-to-date med AV-trends og nyheder.