Nye AV-lækkerier du kan opleve i 2017

AVCs Product Manager, Thomas Olsen, har taget pulsen på ISE og BETT. Det var nogle begivenhedsrige dage, der kastede lys over nogle nye og spændende produkter. Thomas fortæller her om et par af de produkter, der lander på AV-markedet i løbet af 2017, og som er værd at holde øje med.

Scroll ned eller klik på leverandøren og se nyhederne.

 

Nyt setup fra i3 – multitouch-skærme til møde- og undervisningslokalet

Huddle er en innovativ touch-skærm i høj kvalitet

Fra producenten i3 kan Thomas fortælle følgende

”I april/maj lancerer producenten i3 et nyt setup med multitouch-skærme i fire forskellige serier og i størrelserne 55’’ og helt op til 86’’.

Den prisbillige V-serie er målrettet uddannelsesområdet, men den er også ideel til f.eks. skype-mødelokaler og vil være tilgængelig i 65” i Full HD og den store 86” i 4K.

Den nye E-serie har flere funktioner, den kommer i et pænt design og udkommer i en 70’’ skærm med Full HD samt 55”, 65” og 86” skærm, der alle står knivskarpt i 4K (3840x2160px).”

Til dem der har et godt øje til eksklusivt design, kan den kommende P-serie eller i3’s Huddle være interessant. Herom udtaler Thomas følgende

”P-serien bliver lanceret i en ny forbedret udgave, der har et fantastisk flot design. Hele fronten er én stor glasplade, der går til kant, og touchteknologien er capacitive touch, som vi kender det fra mobiltelefoner og tablets. Samme touchteknologi anvendes også i den eksklusive model med navnet Huddle.

Disse nye topmodeller vil være med professionelle LCD-paneler i 4K-opløsning.”

Huddle er udviklet til de mere eksklusive skype-mødelokaler og kommer i et lækkert design. Den er meget intuitiv i brug og kan leveres med indbygget computer.

NEC sætter driftssikkerhed på dagsordenen med nyeste skud på stammen

NECs PA-serie tilbyder lang levetid og driftssikkerhed

På ISE-messen i Amsterdam præsenterede NEC bl.a. deres nye laserprojektorer. PA-serien tilbyder lang levetid, driftssikkerhed og lysstyrke på hhv. 6500 og 8000 ANSI lumens. Thomas har store forventninger til serien og siger

”Jeg forventer, at de nye installationsprojektorer i PA-serien fra NEC vil blive populære. Projektorerne -som anvender laserlyskilde- og 3LCD-teknologi- er særligt egnede til auditorier og mødelokaler, hvor de skal anvendes i mange timer, og hvor der er behov for stor driftssikkerhed. Her er alle fordele såsom optimal billedkvalitet, lang driftstid samt minimal vedligeholdelse samlet i en stærk projektor.”

Derudover er NEC også klar med en helt ny platform for de populære skærme i V- og P-serien, der er bygget til 24/7 drift i krævende installationer. Herom fortæller Thomas følgende

”Denne nye platform giver skærme i et pænt og stilrent design med en tynd ramme, der ligger plant med skærmen. Der er mulighed for indbygning af PC (OPS) direkte i skærmen samt mulighed for indbygning af en langt billigere Raspberry Pi-player, som kan håndtere videostreaming i høj kvalitet.”

I både V- og P-serien er der fokus på driftssikkerhed. I begge serier er der integreret netværksport, således skærmene kan tilsluttes, styres og overvåges fra NECs populære NaViSet software.

Crestron præsenterer kræs til videomødet og et nyt AV over IP setup


Fra Crestron vil der i løbet af kort tid blive lanceret et meget spændende produkt. Mercury er en avanceret speakerphone bygget til f.eks. Skype for Business og Cisco Webex og er et kvalitetsprodukt med glimrende brugervenlighed. Thomas oplevede Mercury på ISE-messen og fortæller efterfølgende

”Mercury vil være samlingspunktet for videomøder. De fire integrerede 360o mikrofoner samt kvalitets højttaleren sikrer fantastisk lydkvalitet med stor taleforståelighed og uden ekko. HD-touchskærmen i 7” giver et overskueligt brugerinterface. I selve enheden er der indbygget en funktion for trådløs overførsel af signaler fra bærbar computer, tablet eller mobiltelefon. Der er ydermere indbygget en sensor, der giver mulighed for at registrere om et møde er gået i gang, eller om lokalet f.eks. kan frigives til andre møder.”

Crestron har også udviklet et nyt AV over IP setup. Dette setup giver mulighed for at distribuere videosignaler i den høje standard 4K60 4:4:4 HDR uden forsinkelse og lydsignaler i standarden 7.1 i de seneste DOLBY formater. Der er endvidere mulighed for også at sende et USB-signal mellem boksene, så f.eks. tastatur og mus kan anvendes ved en infoskærm, selvom selve computeren er placeret i et serverum lang væk. Systemet vil bestå af et antal sendere og modtagere, der kobles sammen via standard netværkskabler og netværks switch. Systemet kan udvides efter behov og kan styres via en webbrowser eller fra et Crestron kontrolsystem. Om Crestrons nye setup siger Thomas

”Jeg ser dette som en meget vigtig nyhed for de større installationer i virksomheder og universiteter, hvor der er et ønske om og et behov for at binde mange lokaler sammen på kryds og tværs, og hvor man tidligere har været bundet til at løse opgaven ved hjælp af forholdsvis kostbare matrix systemer der har haft begrænsninger på antal input/output.”

Se yderligere information og kampagne på Crestron Mercury her.

GO BIG i Full HD og 4K – Lysstærke nyheder fra Samsung

Samsungs LED-moduler bygges sammen som byggeklodser til det ønskede format og størrelse
Samsung er nu klar med et helt nyt line-up indenfor indendørs LED-skærmløsninger. Her er der tale om skærme, der leverer op til 2000 NIT og derfor også kan levere fantastiske billeder under selv meget vanskelige lysforhold, som f.eks. i områder med store vinduespartier. Billedkvaliteten er helt i top, og skærmene er derfor også særdeles velegnet som videovæg i auditorier, konferencesale, sportshaller m.v. Om LED-løsningerne fortæller Thomas følgende

”Skærmene kan bygges sammen som byggeklodser i ønsket format og størrelse, og med opløsningerne 1.5, 2.0 og 2.5 mm mellem pixels kan man lave Full HD og 4K-billeder i fantastisk kvalitet. I serviceøjemed har Samsung udviklet en metode, så de enkelte LED-moduler kan løsnes via et magnetværktøj og serviceres fra fronten. Herved kan man lave store videovægge uden at skulle afsætte plads bag ved skærmen for servicering.”

Samsung er ydermere også klar med 4K-skærme bygget til 24/7 drift i størrelserne 49”-98”. QM-serien har et flot design med en tynd ramme om skærmen, et afrundet bagkabinet og en lysstyrke på 500 cd/m2. Serien kan tænkes ind i mange forskellige løsninger, hvor lang driftstid, høj opløsning og lysstyrke er et ønske eller et krav som f.eks. i møderum, ved overvågning m.v.

Epson igen i front – Ultimativ interaktivitet og lysstærke projektorer

På BETT-messen viste Epson igen, at de ligger i front når der tales om interaktive projektorer. Den nye topmodel EB-696UI viser knivskarpe billeder i opløsningen 1920x1200px med en lysstyrke på hele 3800 ANSI lumens! Touch-funktionaliteten er blevet forbedret, så man opnår samme følelse med pennene, som man har på en almindelig whiteboard tavle. Løsningen registrerer også fingertouch og kan skelne mellem brugen af finger og pen. Herom fortæller Thomas følgende

”Epson viste en løsning, hvor to af disse projektorer var placeret ved siden af hinanden. Man fik derved et 2 x 100” billede -kant mod kant- med den helt unikke feature, at touch-funktionaliteten fungerede på tværs af de to billeder. Dette må være den ultimative AV-løsning for undervisere, der har brug for den høje opløsning (3840x1200px), det store billede og muligheden for at benytte både fingertouch og pen.”

Epson har også præsenteret den nye EB-2xxx serie, som er kendetegnet ved kompakte projektorer med en høj lysstyrke og et væld af gode funktioner. Topmodellen EB-2265U har hele 5500 ANSI lumens og en opløsning på 1920x1200px. Den vil være en rigtig fin løsning til store mødelokaler, hvor billedkvalitet vægtes højt.

”Senere på året vil Epson tilføje endnu en 3LCD-laserprojektor til sortimentet – denne gang med hele 15.000 ANSI lumens og 20.000 driftstimer.”

afslutter Thomas Olsen.

Se yderligere information og kampagne på Epson EB-696UI her.

Vil du fremover holdes opdateret på bl.a. produktnyheder så skriv dig op til vores nyheds- og kampagnemail her.

 


Ønsker du mere info?

Vores ildsjæle står klar med masser af erfaring, AV-viden og gode råd. Kontakt os og få en uforpligtende snak, så er du et skridt nærmere en succesfuld AV-løsning.

Ring  Book_Demo  Kontakt_AVC