Begejstring
Vi elsker det vi gør og vi gør det vi er bedst til. Det garanterer dig en succesfuld oplevelse, både før og efter købet.
Ricoh | AVC har dybe rødder og er et af landets første AV-firmaer. Siden 1960’erne har vi gennem kontinuerlig innovation, dyb respekt for vore kunder, gennemtænkte installationer og effektiv service og support skabt et professionelt renommé som en stærk og troværdig samarbejdspartner.
I dag er Ricoh | AVC en af landets førende leverandører af rådgivning, salg og servicering af professionelt AV-udstyr til den private og den offentlige sektor. Vi designer og leverer både små og store løsninger til auditorier, undervisningslokaler, mødelokaler, regionsrådssale, event-rum, kontrol- og collaboration rum, biografer m.v.
Vi er en seriøs samarbejdspartner – også i det lange løb. Med mere end 50 års erfaring og 60 engagerede medarbejdere fordelt på afdelinger i Horsens, København og Odense er vi landsdækkende og tilbyder dig Danmarks bedste og mest erfarne service- og installationsteam, der følger ALLE opgaver helt til dørs. Hos Ricoh | AVC er din investering i trygge hænder. Vi gør det vi er bedst til – og har gjort det længe!
Når du indgår et samarbejde med Ricoh | AVC får du gavn af vores store erfaring og viden om fremtidens produkter og sikre løsninger.
Med vores højtudviklede produktprogram sammensætter vi professionelle løsninger med kvalitet i international topklasse. Vi tilbyder alt; lige fra kreative visionsoplæg til nøglefærdige løsninger og agerer ofte som rådgivere i opstarten af et nyt projekt og hjælper dig med at tænke løsningerne ind fra starten, så den bedste løsning opnås.
Vores speciale er at tage udgangspunkt i dine visioner og ønsker for derefter at sammensætte det hele til en solid løsning, som giver den ønskede funktionalitet og effekt. Vores udgangspunkt er dine behov og din løsning, og vores målsætning er at sikre dig tryghed, kvalitet, service og leveringssikkerhed – nu og i fremtiden.
Klik og se alle vores cases
Få Ricoh | AVCs Nyheder og kampagner direkte i indbakken, så er du altid up-to-date.
Vi skræddersyer, sammensætter og udvikler software i Ricoh | AVC-regi. For dig betyder det, at der er ikke langt fra ide til virkelighed og at du ikke behøver at gå på kompromis med dine ønsker. Vi har basisløsninger der er gennemtestede, men tilbyder også at gå den ekstra mil og udvikle præcist til din ide.
At vi skræddersyer vores løsninger, betyder jo også at du ikke behøver at købe den helt store forkromede løsning for at løse et specifikt behov, og det ses på prisen. Vi udvikler løbende vores koncepter og kan derfor tilbyde nye funktioner, så din løsning ikke forældes, men følger med tiden.
AVC KOMMUNE-SOFTWARE
Vi har udviklet en unik software til byrådssale. AVC Meet giver dig fuldautomatisk styring af alt under byrådsmødet og brugen af det kræver ikke AV-kundskab. AVC Meet bliver løbende udviklet i tæt samarbejde med flere kommuner og parlamenter, løsningen er komplet og den indeholder ikke komponenter fra trediepart.
• Importere dagsordener fra eksporteret fil (XML, Word) direkte fra eksisterende ESDH-system som f.eks. SBSYS, ACADRE m.v.
• Indtaste og redigere dagsorden, hvis ESDH-system ikke haves eller der er ændringer til mødet i sidste øjeblik,
• Vise mødet live på nettet så borgerne kan følge med i dagsorden, talerliste og afstemninger med tilhørende video (kan også sendes som lyd uden video),
• Gemme og udgive mødet online straks efter mødets afslutning, så borgerne selv kan søge og afspille mødet ved lejlighed.
• Lagre gamle møder, hvor borgere kan klikke på taler, dagsordenspunkter, parti m.v.
• Importere links i en sags dagsordenspunkter for at give direkte adgang fra stream og webcast til hele sagen.
• Styre hele mødet fra en touchskærm,
• Få hosted løsningen hos os.
• Opnå tryghed da vi tilbyder flere former for support der matcher netop dine behov.
Vil du gerne høre mere om AVC Meet eller se en demo ringer vi dig gerne op. Du er også meget velkommen til at kontakte os og få en snak med en af vores konsulenter om dine muligheder med AVC Meet – det hele ganske uforpligtende selvfølgelig.
Se hvilken løsning Hjørring Kommunes rådhus har valgt.
REFERENCER PÅ AVC KOMMUNE-SOFTWARE
Bornholms Regionskommune
Brøndby Kommune
Egedal Kommune
Favrskov Kommune
Fredensborg Kommune
Frederiksberg Kommune
Frederikssund Kommune
Furesø Kommune
Færøernes Lagting
Gladsaxe Kommune
Hjørring Kommune
Hvidovre Kommune
Kommuneqarfik Sermersooq (Nuuk Kommune)
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre)
Randers Kommune
Region Midtjylland – Regionsrådssalen i Viborg
Region Nordjylland – Regionsrådssalen i Aalborg
Skive Kommune
Thorshavn Kommune
AVC MEDICO/CARE
Vi er forhandler af DICOM-skærme fra NEC. Skærmene bruges typisk på hospitaler som mammografi-skærme, diagnostiske skærme eller som kliniske skærme. Skærmene er i 4K-opløsning, kan hardwarekalibreres og understøtter endvidere 10bit farvedybde, hvilket gør dem fremragende til fremvisning af f.eks. røntgenbilleder.
Læs også hvordan NEC-skærmene er ideelle til f.eks. overvågning 24/7.
Vi er også forhandlere af Barcos patientterminaler til hospitalsvæsnet. Terminalerne er en meget brugervenlig løsning, der let kan flyttes og betjenes af såvel patienter som personale.
Ønsker du mere info om udvalget af patientterminaler eller skærme med DICOM er du meget velkommen til at kontakte os, vi står altid klar med gode råd og vejledning.